Minecookies

Mode

billede-af-kvinde-med-maske-til-mode

Hvad er mode?

Se det spørgsmål er jo ikke nemt at svare på, men vi giver et stærkt bud her på siden:

Mode har en enorm indflydelse på alt hvad vi foretager os og køber dagligt. Den skifter og udvikler sig hele tiden og tager form efter tidens tendenser på mange kulturelle planer,- også de politiske og økonomiske. Små bevægelser ude i verden, ender med at blive store bølger, der også hurtigt rammer Danmark.

Tidligere skete den slags langsomt og kunne være længe undervejs, men i dag hvor flertallet har adgang til alle former for informationer via internettet, så er det næsten lige meget om man bor i Bjerringbro eller i Beijing, hvis noget først får rigtig fart og bliver mode et sted, så rammer det os alle ret hurtigt.

Er du stadig med? Så kommer der lidt ekstra godt nu:

Her på modebloggen finder du masser af inspiration, som du kan bruge til din hverdag. Du har mulighed for at finde tøj, accessories og mange andre lækre ting, både til hverdag, fest og større arrangementer.

catwalk-mode

Mode skaber automatisk fokus

Når det gælder stil og tøj, er mode et område, hvor vi alle er meget bevidste om disse bølger og skift. Selv folk, der foregiver ikke at interessere sig spor for deres påklædning, kan blive forundrede over at se på gamle fotos, der faktisk ikke behøver at være ældre end et par år, når de ser, hvad de dengang havde på med største selvfølgelighed. En grundig oprydning i garderobeskabene, kan også bringe ældre tøj frem i lyset, som man slet ikke kunne forestille sig at tage på længere, fordi det er gået hen og blevet umoderne.

Nu undrer du dig sikkert:

Skal mode så hele tiden være nyt?

Nej slet ikke. “Gammelt tøj” om man vil, kan skam sagtens blive den nye trend igen uden problemer.

Før i tiden blev tøjmoden næsten udelukkende dikteret af designere i de større modehuse (se Ordnet.dk’s definition af designere). Ville man vide hvad der var smart, rettede man typisk blikket mod Paris og kopierede stilen der fra. I dag er mode langt mere komplekst, der er kommet en større bevidsthed om, at det tøj vi har på, ikke bare skal holdes os varme og smarte, men også skal medvirke til at understrege vores personlighed.

Ønsket om at være unik og underbygge den personlige frihed har aldrig været større og det gælder også omkring det tøj vi ifører os. Alder, figur og social status sætter ikke de store begrænsninger længere. Alle gamle uskrevne love om, hvad man kunne og burde omkring sit tøjvalg er heldigvis for længst blevet kasserede. Man klæder sig præcis, som man føler sig og gerne vil have, at andre skal opfatte en.

hverdagens-mode

Mode skabes i almindelighed

Designere i dag holder et vågent øje med folkene på gaden og kigger nøje efter, hvordan almindelige mennesker sammensætter styles og materialer. Kontraster anvendes i stor stil. En personlig blanding af vintage og nyt. Dyrt og billigt. Naturmaterialer og kunststoffer. o.s.v.

Sådan hænger det sammen:

Inspirationen hentes alle vegne, fra mange typer mennesker og forskellige byer. Vi spejler os både i hinandens valg og i alle de input vi hele tiden får fra medierne via reklamer, musikvideoer og den slags. Der er også meget fokus på modebloggere, der har en særlig fin sans for, hvad der er in lige nu og skriver deres oprigtige mening om alt, hvad de oplever og fornemmer omkring stil og brands. En god og inspirerende blog kan sagtens være forfattet af et almindeligt menneske, som du og jeg eller naboens datter.

Bloggerne skriver uafhængigt og frit uden nødvendigvis selv at arbejde i tøjbranchen, men bare fordi de brænder for mode og har noget på hjerte, som de gerne vil dele med andre.

Så lad os lige slå fast:

Hvor mode præcis opstår lige nu, er altså svært at definere. Selvom ønsket om individualitet er enormt, så er det trods alt de færreste der syr deres tøj selv, så designerne er bestemt ikke blevet arbejdsløse. De arbejder bare på en helt anden måde, under et større pres fra kunderne og uden den endegyldige magt til at kunne bestemme præcis, hvordan mode skal være for alle i fremtiden. Selvfølgelig bliver store modeshows (Ordnet.dk’s definition) stadig afholdt, for at skabe inspirationen til designerne.

kvinders-mode
maends-mode

Moden ses stadig i tøjet

Der købes stadig masser af tøj, måske fordi det er sjovere og kan gøres mere bekvemt, end nogensinde, men kunderne er blevet kritiske og handler ikke længere bare blindt. Bæredygtighed og kvalitet er kodeordene for nutidens forbrugere. Dvs. tøjet skal være godt forarbejdet, kunne bruges længe, altså være holdbart både i stilen og kvaliteten.

Men hvad betyder det så?

Med internettets udbredelse er det også blevet langt nemmere for alle at shoppe og være mere kritiske. Det kræver ikke længere en rejse til London, for at få fingre i lige de støvler eller andet, som man har set på tv og bare må eje… Udvalget er tøj er enormt og kundernes geografiske placering, har ikke længere noget at sige, når det gælder mode. Man kan sagtens købe ting fra andre steder og få dem leveret til døren. Det er godt for udviklingen af den personlige stil, som er blevet så efterstræbt.

Og den bedste del er:

I webshops er det let at finde inspiration til at mixe forskellige brands både dyre og billige. Ingen skal længere lade sig nøje med det begrænsede udvalg i de lokale butikker og dermed hele tiden få den kedelige oplevelse, at møde andre der har præcis det samme på.

smart-toej-butik-til-mode

Slå dig løs med mode

Kort fortalt er der frit slag omkring mode i dag. Det kan måske synes lidt forvirrende og lidt grænseoverskridende, at man selv skal turde noget og eksperimentere lidt, hvis man vil følge trenden. Men det skal ikke tages så tungt, betragt valg af tøj som en leg med frie rammer. Lav dine egne regler. Selvom det kan lyde en smule kedsommeligt, så sæt lidt tid af til at rydde op i garderoben og skab overblik over det du har. Lav en liste over det du mangler for at opbygge en solid basisgarderobe med kvalitetsprodukter i neutrale farver hævet over mode.

Så hvordan skal du så bære dig ad?

Nu skal du høre:

  • Gå målbevidst til værks når du handler. Tilfør din base nye elementer løbende, de mere vilde ting, er fornuftige at købe billigt, fordi de sikkert ikke vil blive brugt så længe. En god samling af tilbehør er også nødvendig, slå til, når du falder over smykker, tasker, tørklæder og den slags, som du synes godt om. Det er her du virkelig kan skabe den personlige kant.
  • Lur lidt på andre, det kan være venner eller kendte mennesker, som altid ser smarte ud og forsøg at kopiere deres stil på din egen måde. Nogle brands vil helt sikkert virke mere tiltalende end andre. Sørg for at abonnere på deres nyhedsbreve, så du ved hvornår der er nye varer på trapperne og i hvilken retning de synes at tidens mode går. Du finder vores nyhedsbrev til højre på siden.

Liste med gode links om mode

Er du med så langt?

Så har du faktisk lært lidt omkring hvad mode er. Det er slet ikke så svært, som du måske tænker. Tøj er blot en personlig stil, som du skal lære.

Her har du så en lille liste over nogle sider om fashion og designere:

  • Vogue.com: Kæmpe amerikansk side om den nyeste fashion og livsstil.
  • Visitdenmark.dk: En guide om Danmark. Dog omkring danske designere i dette tilfælde.

Og her er så nogle gode webshops, der forhandler modetøj:

  • Zalando.dk: Den velkendte tyske webshop, der er blevet en af Europas førende online shops. Både for mænd og kvinder.
  • Stylepit.dk: Bedre kendt som Smartguy inden det blev lavet om. Vores helt egen danske shop. Både for kvinder og mænd.
  • Klunzshop.dk: En god og kendt dansk webshop med tøj til kvinder og mænd.