Vi tænker normalt ikke over, hvor vores tøj direkte kommer fra.
De fleste tænker mest på, om det sidder godt, passer til resten af dit outfit, og om det generelt ser trendy ud.
Det er dog blevet mere og mere nødvendigt at kaste et blik på noget mere miljøvenlig mode og gøre op med dig selv, hvad der er bæredygtigt at have på kroppen.
Det er med andre ord denne vej, som modeindustrien bevæger sig hen imod.
Hvad er bæredygtig mode?
Meget tøj bliver i dag masseproduceret og nogle gange uden alt for stor bevidsthed omkring miljøet.
Det har altså en effekt på omgivelserne, hvor produktionen finder sted og på sigt også resten af verden.
Masser af tøj bliver også bare smidt ud, så snart der er lidt i vejen med det.
Den bæredygtige mode har fokus på at tage afstand fra virksomheder og producenter, som ikke er med til at overholde miljøregler.
Her kan du være med.
Du kan være med til at støtte op omkring virksomheder, der har fokus på naturen, når de producerer deres tøj.
Bæredygtig mode har med andre ord taget miljødilemmaet til sig. Det går ud på at skabe fokus på de problemer, der er, når tøjet bliver produceret.
Der skal være mere fokus på:
- Hvilke materialer, der anvendes til produktion.
- Hvilke materialer, som bruges til pakning af tøjet.
- Der skal bruges grøn energi til produktionen.
- Forsendelsen af tøjet skal være CO2 neutral.
- Affald og genbrug skal sorteres bedre.
Hvad kan du gøre for en bæredygtig mode?
Er du en af dem, som ofte køber tøj?
Som nævnt ovenover kan du være med til at støtte tøjproducenterne, som overholder miljømæssige regler, og som har skarp fokus på at passe på vores natur.
Der er også flere tiltag, som du kan gøre for at være med til at hjælpe med en mere miljøvenlig mode.
Reparer dit tøj først inden du køber nyt
Et godt råd er at forsøge at lappe dit tøj sammen inden du går ud for at købe noget nyt.
Små huller eller manglende knapper kan erstattes eller lappes forholdsvis hurtigt sammen.
Der findes masser af Youtube videoer, som kan hjælpe dig.
Kig din garderobe igennem
Få kigget din garderobe igennem for at se, om der er noget tøj, du kan sende på genbrug. På den måde kan andre få glæde af dit tøj, som du alligevel ikke bruger mere.
Samtidig får du også organiseret det bedre, så du har et overblik over dit tøj.
Gå efter genbrugstøj
Du behøver ikke nødvendigvis at bevæge dig ned i din lokale genbrugsbutik.
Faktisk findes der flere producenter, som laver tøj ud af genbrugsmaterialer. Dermed bliver der sparet på forbruget til nye ressourcer.
Køb kun det nødvendige
Er du nu sikker på at det er nødvendigt med den ekstra kjole eller skjorte?
Måske er det bare fordi du synes den ser flot ud, men har du i virkeligheden brug for den?
Køb kun til det behov du har, så undgår du både at tøjet hober sig op og at du skaber et overforbrug.