- Kvinder - Mænd

6 gaveideer til modeinteresserede mænd og kvinder

Synes du også, det kan være svært at vælge den rigtige gave til manden eller kvinden, der går op i mode og skønhed? Hvis ja, så får du her seks gode gaveideer, som kan bruges til både mænd og kvinder.

Afslappende wellness

Skønhed går mange op i, og både mænd og kvinder trænger jo indimellem til at slappe af og få løsnet op i krop og sind. Her kunne den perfekte gave til den travle mand eller kvinde, som går op i skønhed, være en tur i wellness eller en anden form for skønhedsbehandling.

Der findes et væld af forskellige wellness- og skønhedsbehandlinger. Hvad enten den kommende gavemodtager er til en lækker ansigts- eller fod-behandling, meditation eller yoga, så findes der helt sikkert en behandling, som han eller hun vil sætte pris på.

En tur til frisør eller barber

Den modeinteresserede mand eller kvinde går naturligvis også op i sin frisure og sit skæg. Så mon ikke, at han eller hun ville blive ellevild med en tur til frisøren eller barberen betalt. Med et gavekort til en tjekket frisør, kan den heldige gavemodtager selv vælge, hvilken frisør-behandling han eller hun kunne tænke sig. Frisørklip, hårfarvning, farvning af bryn og vipper, styling – det er blot nogle af de valgmuligheder, der er med et gavekort til frisøren.

Herudover er det blevet rigtig moderne med et pænt og veltrimmet skæg. Så måske en tur til en dygtig barber kunne være sagen. Her har manden mulighed for at få en professionel barbering, mens han kan nyde en stærk kop kaffe eller dejlig kold øl i charmerende omgivelser.

Hårprodukter

Selvtilliden sidder i håret – er det ikke det, man siger? I så fald ville hårprodukter være et god bud på en gave til de skønheds- og modebevidste mænd og kvinder. Bag enhver mand med flot hår, er der bl.a. en god hårvoks. En hurtig tur forbi frisøren og få et par gode råd, så du kan vælge den perfekte hårvoks eller et andet hårprodukt ville måske ikke være totalt spild.

Til kvinden er der mindst et lige så stort udvalg af hårprodukter. Alle kvinder kan bruge en god tørshampoo, når de er på vej ud ad døren, og ikke lige har nået at få vasket håret. Det kunne også være en god hår-eller volume-spray til at holde håret på plads og give fylde. Der er så mange muligheder, når det kommer til hårprodukter, og måske der er penge til at købe mere end bare et enkelt produkt.

Smykker og ure

Accessories kan pifte ethvert outfit op og fuldende looket. Hvis du er helt blank i forhold til valg af gave, så kan smykker eller ure være en glimrende idé at give til manden eller kvinden, som har sans for mode.

Det er moderne at pynte sig, og det gælder både mænd og kvinder, så gå f.eks. efter et flot ur, et par simple øreringe eller et fint armbånd. Det er noget, de fleste modebevidste mænd og kvinder ville kunne bruge til både hverdag og fest.

Solbriller til de solrige dage

Solen skinner både sommer og vinter, efterår og forår, og den bedste måde at skåne øjnene for de skarpe stråler er jo med et par solbriller. Solbriller er en gave, som både mænd og kvinder kan bruge, og det er en gave, som kan gives hele året rundt.

Den stilbevidste mand eller kvinde har selvfølgelig nok et par forventninger til solbrillerne, men med et par enkle, klassiske og stilrene solbriller i god kvalitet, bør du ikke være alt for nervøs; det er noget, der ofte falder i god jord.

Tegnebog

Vi kender alle det, når ens kort flyder rundt i pungen, og man ikke kan finde det, man leder efter. En tegnebog, kortholder eller pung er en af de klassiske gaver, som både mænd og kvinder kan få gavn af.

Hvis man er en smule modeinteresseret og stilbevidst, så går man måske gerne efter en pung eller kortholder, som er i god kvalitet, smart udseende og lækkert materiale. Dette kunne være noget af det, som du skulle overveje, når du køber gaven.

Dette var forhåbentlig en hjælp, når du skal købe gaven til den modeinteresserede mand eller kvinde, men hvis du stadig er i tvivl, så er der masser af inspiration at finde på siden lige her!

Kunne du lide blogpostet? Del det her:
Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on Google+
Google+

Om forfatteren

Dobbeltmode

Hos Dobbeltmode er vi vilde med at give inspiration til dig, så du kan vælge det helt rigtige tøj, der passer præcis til dig. Både kvinder og mænd er meget velkomne til at kigge med hos os. Vi hjælper begge køn til at være med på moden.

Skriv en kommentar