- Kvinder - Mænd Bukser

Jeans – I historisk og kulturelt perspektiv

Moderne jeansI dette indlæg tager vi historie brillerne på, og kigger lidt nærmere på jeans.

Hvilken beklædningsdel udover jeans appellerer så stærkt til så bred en vifte af befolkningsgrupper, kropstyper i et så bredt aldersspænd, som jeans gør?

Svaret herpå skal dels findes i at jeans i materiale, design og holdbarhed er enestående og uden sidestykke i modens historie. Dels kan årsagen til jeans’ popularitet tilskrives kulturelle aspekter, som stikker dybere end modens tendenser igennem tiden.

For at tegne et billede som er nogenlunde fyldestgørende og giver en forståelse for dette, er inddragelse af en kort historisk gennemgang nødvendig.

Danske FashionForest har foretaget et historisk tilbageblik på jeans, hvor den britiske antropolog Daniel Millers bogen Blue Jeans, er udgangspunktet. Gennemgangen er velskrevet og god, fordi den er faktuelt velunderbygget samt fordi den inddrager de betydninger jeans har haft, og har for os og de indre konnotationer, der er udtrykt i jeans igennem tiden.

Materiale og kultur hænger sammen

Masseproduktion jeansEn af de signifikante påstande som Miller fremkommer med i Blue Jeans, er at jeans eller cowboybukser, er verdens mest anvendte beklædningsdel på tværs af køn og samfundslag. Og her er denim-materialet, som jeans er lavet af, essentielt i det kulturelle perspektiv.

De første jeans blev til i 1870. De blev syet af Jacob Davis, som senere er krediteret som den egentlige fader til jeans, på bestilling af en skovhugger, som skulle bruge nogle solide arbejdsbukser. Davis anvendte denim og tilføjede nitter for at forstærke syningerne, hvilket gjorde en forskel for holdbarheden.

Efterspørgslen på de nitteforstærkede denimbukser voksede hurtigt og Davis indgik derfor i et partnerskab med sin leverandør og fabrikant af denim, Levi Strauss, med henblik på at masseproducere jeans.

Denim jeans i den blå indigo farve var født og den skulle vise sig at have en særlig egenskab udover at være modstandsdygtig overfor slid – en egenskab som udgør basen for den succes som jeans fik og stadig har i dag. Nemlig måden hvorpå denim tilpasser sig benenes og kroppens konturer samt måden hvorpå sliddet i den blå farve udformer sig over tid.

Netop dette er unikt fra buks til buks og fortæller et stykke livshistorie om ejermanden.

Hver buks bliver således i særlig grad eksponent for en personlighed, for en kultur og for et liv levet, hvilket er noget helt specielt for tøj og beklædning generelt. Idet det oftest blot falmer med slid. Denne personliggørelse og kultivering, der finder sted, når  jeans bæres er således selve fundamentet i succesen igennem de sidste 150 år.

Fra arbejdsbuks til modebuks

I midten af forrige århundrede gjorde jeans sin entré på både de amerikanske og europæiske catwalks. Ikke uvant for optagelse af nye strømninger og tendenser var det, det unge segment, som greb bolden først og gjorde jeans legitimt i en modesammenhæng.

I første omgang var det en effekt af det ungdomsoprør, som begyndte at tage fart i de år blandt andet eksemplificeret i filmene Wild One fra 1953 og Rebel Without A Cause fra 1955 med Marlon Brando og James Dean i hovedrollerne.

Filmstjernerne var klædt i denim på de store lærreder og adopterede også stilen i deres private liv, og det fik deres generation til at følge trop med det formål at bekæmpe og provokere de konforme normer, som herskede i det efterkrigsramte USA. Og provokationen og kampen imod de etablerede regler, som samfundet i datidens ungdomsgenerations øjne led under, grundlagde den massive modemæssige popularitet, som jeans fik og stadig har i dag.

Sjælen dør aldrig

Klassiske jeansFra 1950’erne til 1970’erne bevægede jeans sig fra at være en typisk ungdomsbeklædning til også at blive den brede middelklasses foretrukne stykke tøj. Og således var det identitetsskifte, som jeans havde undergået fra arbejdsbuks og klassesymbol til mainstream modetøj tilendebragt.

I kølvandet på denne nye status som allemandseje begyndte der i 1980’erne en enorm designmæssig og stilistisk udvikling af jeans, hvor blandt andet nye variationer af som regular fit, loose fit, slim fit og skinny fit blev til i tilpasning til nye stilarter og udtryk.

Det er en udvikling der har varet indtil i dag, og som stadig foregår i allerhøjeste grad. Men uanset nye pasformer og designs, er jeans stadig jeans og de afspejler stadig en individuel og personlig historie.

Jeans er en synlig del af en identitet og de får sjæl sammen med deres ejer.

FashionForest fanger beskrivelsen essensen af dette i et citat fra bogen Denim: From Cowboys To Catwalks af Paul Trynka: ’Jeans var individualistens uniform, hvilket er en selvmodsigelse. Men det gælder ikke desto mindre stadig i dag. (…). Jeans har sjæl selv hvis de købes som stangvare i en mainstream modebutik.’.

150 år og still going strong

Jeans historieDen foreløbigt 150 års lange rejse jeans har været på, har ifølge eksperterne gjort, at jeans er blev en kulturel og stilmæssig hjørnesten i enhver ikke klassisk funderet stil. Og netop dette står helt alene i modens historie.

Jeans er lykkedes både som symbol på velstand og har været et centralt virkemiddel for modeskaberne i tilblivelsen af højmoderne tenderser i de sidste 30-40 år,  og samtidig står jeans stærkt som symbol for den arbejdende klasse.

Denne brede favnelse af hovedstrømninger på den ene side og individuel frihed og kreativitet på den anden er forklaringen på hvorfor jeans er så stærkt funderet i vores tankemønstre og forbrugsmønstre, når det kommer til mode.

Om tiltrækningskraften forbliver lige så stærk eller snart overtages af noget nyt vides naturligvis ikke.

Men sikkert er det imidlertid at tiltrækningen er stærkere nu end nogensinde før i de 150 år verden har været beriget med jeans.

Om forfatteren

Dobbeltmode

Hos Dobbeltmode er vi vilde med at give inspiration til dig, så du kan vælge det helt rigtige tøj, der passer præcis til dig. Både kvinder og mænd er meget velkomne til at kigge med hos os. Vi hjælper begge køn til at være med på moden.

kommentar

Skriv en kommentar